Sådan søger du en fond
Vil du have et hurtigt overblik over, hvordan du søger en fond, så læs med her.
Start altid med den gode idé
Den gode idé kan komme fra jer selv, være udtalt som et behov hos jeres målgruppe eller efterspørgsel fra en samarbejdspartner.
Lav i første omgang en kort skitse af projektidéen, hvor du svarer på de vigtige spørgsmål:
- HVORFOR er projektet vigtigt,
- HVORDAN vil vi udføre det,
- HVAD er der konkret brug for af aktiviteter,
- HVEM vil vi gerne hjælpe (målgruppen)
- Hvordan ser et første BUDGEToverslag ud.
Jeres organisationsform
Det er også en god idé at finde ud af, om I har en organisationsform, der gør det muligt at søge fonde. Her fokuserer jeg primært på de private fonde. Hos dem skal projekterne være almennyttige og udføres af fx foreninger, selvejende eller offentlige institutioner. Virksomheder og enkeltpersoner kan som hovedregel ikke stå som ansøger. Læs mere i mit indlæg om hvem, der kan søge fonde her.
Tag kontakt til fonden
Mange tror ikke det er en mulighed, men faktisk er der mange af fondene, som gerne vil i dialog inden de modtager en ansøgning. Det skulle gerne fremgå af fondens hjemmeside, hvordan du skal forholde dig. Hos nogle fonde kan du ringe til en faglig medarbejder, eller du kan sende en kort beskrivelse af din projektidé (max 2 sider).
Psst: En kombination af de to kan være en rigtig god idé. Fanger du telefonisk en fondsmedarbejder på vej ind i et møde, så er det meget sandsynligt at vedkommende beder dig om at sende et par sider på skrift. Det virker godt, hvis du allerede har formuleret en KORT projektbeskrivelse (se hovedpunkter ovenfor) og ikke skal bruge lang tid på at sende det afsted i en mail.
Hos enkelte fonde (bl.a. min gamle arbejdsplads Nordea-fonden) kan du udfylde et kort skema på hjemmesiden og få en hurtig vurdering af om dit projekt ligger inden for strategien inden for få dage.
Psst: En positiv hurtigvurdering øger dine chancer for succes. Det har de seneste år fået ansøgningstallene til at falde kraftigt til Nordea-fonden og sidste år var bevillingsprocenten på indsendte ansøgninger tæt på 50 %.
Dialogen med fonden
Hvis der basis for dialog med en fond, så kan du evt. bede om et møde eller du kan stille spørgsmål via mail og telefon. Fondsmedarbejderen er i første omgang en vigtig ”tolk”, der kan hjælpe dig med at forstå, hvordan netop dit projekt matcher eller evt. kan tilpasses fondens strategi. Fondsmedarbejderen kender til de projekter, som fonden allerede har støttet, og hvad der måtte være på vej gennem pipeline. Det kan være afgørende for om dit projekt passer ind i størrelse, formål, geografisk beliggenhed mm.
Psst: det er ikke usædvanligt, at en fond støtter flere projekter i samme område, fordi de bemærker at her er godt gang i de kreative kræfter, og projekterne kan forstærke hinanden. Men det er heller ikke ualmindeligt, at fonden gerne vil udbrede sine engagementer over en større geografisk flade.
Send din ansøgning – løbende frist eller deadline
Når du er i dialog med fonden, så kommer dialogen til punkt, hvor du skal sende en egentlig ansøgning. Tal med fonden om timing. Mange fonde har løbende ansøgningsfrister, men typisk kun 5-6 bestyrelsesmøder om året. Andre fonde har deadlines 2-3 gange om året.
Sagsbehandlingstid og bestyrelsens beslutning
Fra ansøgningstidspunktet er der i de fleste fonde 3-6 måneders sagsbehandling. Så du skal være i god tid med din ansøgning. Dine aktiviteter må ikke starte før fonden har taget stilling til ansøgningen.
Har du været i dialog med en sagsbehandler, så har du en god fornemmelse af, om de ser positivt på din ansøgning. Men det er altid bestyrelsen, der træffer beslutningen. Der kan være hård konkurrence fra andre gode ansøgninger eller årets pulje til uddeling kan slippe op. Der er ingen garantier, ingen retskrav og ingen klagemuligheder.
Vil du lære mere om hvordan du søger fonde inklusive vores procesmodel, så kom med på fundraisingkursus.
Procesmodellen er også beskrevet i fundraisinghåndbogen, som du kan købe her.
