Sådan søger du en fond

Vil du have et hurtigt overblik over, hvordan du søger en fond, så giver jeg dig her en række anbefalinger til den gode ansøgning.

Oversigten over de 5 vigtige tips kommer her:

Ildsjæl vær tro mod dit projekt
Hvad gør de andre – se dit projekt i en bredere sammenhæng
Vær klar til at samarbejde
Start i god tid og læg (meget mere) vægt på forberedelserne (end du tror) til at skrive fondsansøgningen
Skriv kort og konkret

Tips nr. 1. Ildsjæl vær tro mod dit projekt

Fondene er vilde med ildsjæle, der er brænder for deres projekt. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om kernen i dit projekt.

Jeg kalder det projektets WHY.

Dit WHY finder du ved at spørge ”Hvorfor er dette projekt vigtigt i verden? Og for hvem? Hvordan bidrager projektet og hvilken forandring skaber det?” Det er super vigtigt at have styr på sit WHY, for det skal på en eller anden måde matche med den forskel fonden gerne vil gøre. Vise, at I har fået øje på samme problem som fonden gerne vil løse, samme målgruppe osv.

Det er vigtigt at være klar over, hvad der er jeres hjerteblod. For det er sådan fondene ved, at I er ildsjæle. Men selvom det kan være fristende at strække sig langt for at få fat på fondspenge, så er det måske ikke så god en idé, hvis I kommer for langt væk fra hjerteblodet.

Sådanne projekter ender med enten ikke at få bevilling – eller med slet ikke at være sjove at drive.

Fondene siger det meget direkte. Senest i et af webinarerne fra Nordea-fonden, der fortæller om et af deres fire fokusområder Lyst til at deltage. Du kan gense webinaret her.

Lyst til at deltage handler bl.a. om at støtte til demokratisk og kulturel dannelse og fællesskaber.

Er du mere interesseret i

Liv i det lokale
Børn og unge godt på vej
Ud i det fri

Så ligger der også meget informative webinarer om dem på Nordea-fondens hjemmesider. Og ja, rigtig set. Ovenstående råd er inspireret af webinarerne.

Jeg synes faktisk de gør det godt i Nordea-fonden. Ok, måske er jeg en smule farvet. For ikke bare har jeg selv været projektchef i Nordea-fonden.

Men selvom fonde er forskellige, så kan du lære en masse ved at følgee den inspiration og villighed til dialog, som fonden viser.

Tips nr. 2: Hvad gør de andre – se dit projekt i en bredere sammenhæng

Før du går i gang med at skrive din ansøgning, må du love mig at se dig om i dine omgivelser.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

Hvilke andre organisationer arbejder med samme problematik eller målgruppe, som du også gerne vil gøre noget for. Hvem ser ellers de problemer, som du gerne vil løse, og hvilke løsninger arbejder de med.

Hvorfor, tænker du. Det er da ligemeget hvad andre gør.

Njah…… ikke hvis du ser det fra fondenes synspunkt.

Fondene er interesserede i at gøre den størst mulige forskel. For flest mulige mennesker.

Så de vil gerne gøre noget som virker.

Derfor kan du med fordel kikke nærmere på, hvad og hvem fondene allerede har støttet. Det giver dig en kraftigt fingerpeg om, hvilken type projekter fonden gerne vil støtte.

Nogen af dem kan være konkurrenter til dig og dit projekt, særligt hvis det er et landsdækkende projekt. Så må du finde ud af i hvilken niche, der er plads til dit projekt eller evt. gå i samarbejde.

Hvis et mere lokalt allerede støttet projekt ligner noget, du gerne vil, så kan du godt forsøge dig med en tilpasning i dit eget lokalområde.

Saml gerne op på de erfaringer andre projektejere allerede har gjort sig, så du ikke begår de samme fejl. Du kan roligt kontakte andre med tilsvarende projekter.

Folk elsker at give deres erfaringer videre og at hjælpe andre.

Tips nr. 3: Vær klar til at samarbejde

Det er selvfølgelig skønnest at kunne bestemme selv i sit projekt.

Men mange gange giver det bare mening og øget succesrate at se sig om efter eventuelle egnede partnere til et projekt.

Potentielle partnere

Potentielle partnerne kan være andre som arbejder med samme målgruppe måske om en anden problemstilling, men din medvirken kan være med til at øge udbyttet. Dem du i dag anser som konkurrenter, kan også være fremtidens samarbejdspartnere, hvis de rette forhold er til stede.

Potentielle partnere kan også være organisationer, som kan kan tilføre ekstra viden og legitimitet til projektet. Er det fx relevant at have følgeforskere med på sidelinjen til at følge projektets resultater, så tag dem med fra start, så de kan hjælpe dig med at opsætte mål for en dynamisk evaluering, så I kan tilpasse projektet undervejs og maximere udbyttet.

Enkeltpersoner og virksomheder

Rådet om at samarbejde gælder også særligt til enkeltpersoner, som ret sjældent vil få succes med projektansøgninger på helt egen hånd. Som enkeltperson kan du søge personlige legater til studieophold o.lign., men hvis du fx er soloselvstændig, er det bedre at gå sammen med andre. Læs mere om hvem, der kan søge fonde her.

Ikke kun soloselvstændige, men også andre virksomhedstyper, kan også med fordel gå i kompagniskab med fx organisationer eller kommuner, som ansøger fondene, mens virksomheden står som underleverandør til projektet.

Det fondene her kikker på er, om projekterne er levedygtige, fordi de i højere grad er båret af et fællesskab (forening, organisation eller kommune) i forhold til enkeltpersoner, som kan gøre et projekt mere sårbart.

Det er langt bedre at gå sammen og på den måde øge sin chance for succes.

Tips nr. 4: Start i god tid og læg (meget mere) vægt på forberedelserne (end du tror) før du begynder at skrive fondsansøgningen

I god tid, ja selvfølgelig, tænker du. Men hvad er egentlig god tid for en fondsansøgning?

Det vigtige at forstå er, at du sjældent bare kan sætte dig ned og beskrive din projektidé på en aften eller to, og så sende din ansøgning afsted.

Der er masser af forberedelser forbundet med at skrive en god og succesfuld ansøgning. Du skal modne dine idéer, finde samarbejdspartnere, finde fonde og komme i dialog med fondene. Du kan læse om faserne i fondssøgningsprocessen her.

Her er oversigten i form af 6 gode råd:

Sæt jer sammen og få formuleret HVORFOR jeres projektidé er VIGTIG.
Hvilke fonde skal vi søge?
Inddrag brugerne
Du skal modne dit projekt og gå i dialog med fondene
Skriv en skarp ansøgning
Ansøgningen bliver til en kontrakt

Hvor lang tid tager det så?

Det afhænger selvfølgelig af:

Hvor moden jeres projektidé er.
Hvor omfattende projektet er.
Hvor mange penge I vil søge.

Ud fra faserne i fundraisingmodellen kan du lave en projektplan med tidsfrister på de enkelte faser og underpunkter, som er vigtige i din projektudvikling. Husk at det også tager tid at skabe medejerskab internt i ansøgerorganisationen. Måske er der leder- eller bestyrelsesmøder, evt. generalforsamling i jeres interne organisering, som er vigtig før I sender ansøgninger ud af huset.

Måske kender du også det med, at opgaven har det med at tage den tid man afsætter til det 😉 Særligt, hvis der er en deadline at gå efter. Mange fonde har deadlines 2-3 gange årligt. Men mange af de store fonde behandler ansøgningerne løbende, efterhånden som de kommer ind.

Jeg plejer at anbefale 3-6 måneder til at forberede en ansøgning. Herefter skal fonden typisk have den samme tidsrum til at behandle ansøgningen. Måske skal du søge flere fonde, før du har de nødvendige midler hjemme for at kunne starte projektet op.

Et helt år før projektstart?

Derfor anbefaler jeg for de større projekter at starte helt op til et år før planlagt projektstart.

Mindre og enkle projekter kan selvfølgelig skrives og behandles hurtigere, men bliv ikke overrasket, hvis der går et år.

Det kan godt være udfordrende for ildsjæle, men fundraising kræver tålmodighed.

Tips nr. 5: Skriv kort og konkret

Hvor lang skal sådan en fondsansøgning være? Det spørgsmål får jeg ofte.

En side per 100.000 kr, tre sider pr. million?

Hvad tænker du, der skal til for at beskrive din idé?

Det afhænger meget af projektets karakter og størrelse. Og ikke mindst af, hvilke krav fondene stiller.

Der er forskellige ansøgningsformer afhængig af, hvad de enkelte fonde kræver.

Det mest almindelige er efterhånden, at fonden har et ansøgningsskema på nettet, som du skal udfylde. Ofte med mulighed for at uploade bilag i form af uddybende projektbeskrivelse, budget m.v.

Mit råd er at starte med at skrive en sammenhængende projektbeskrivelse.

Den skal indeholde alle basale oplysninger, som er nødvendige for at behandle ansøgningen. Du er velkommen til at bruge mit 14 punkts skema, som er en guide til de vigtigste spørgsmål, som (næsten) alle fonde ønsker belyst. Kik også på, hvad den fond du søger specifikt lægger vægt på.

Små ansøgninger kan måske klares på et par sider. Mellemstore ansøgninger 5-6 sider. Større ansøgninger op til 10-12 sider. Meget store ansøgninger og forskningsansøgninger med forsøgsprotokol o.lign. er typisk længere endnu. Men …..

…. de fleste projektbeskrivelser bør kunne holdes under 6-8 sider.

Når tiden er kommet til at udfylde ansøgningen på nettet, så skal du svare kort og konkret på spørgsmålene i skemaet. Vær især skarp på jeres formål, og hvorfor I mener projektet er vigtigt og passer til fondens uddelingsområde. Der er typisk et begrænset antal anslag til rådighed, så du kan ikke bare klippe-klistre fra projektbeskrivelsen.

Gør dig umage med at formulere dig, så projektet intuitivt kan forstås ud fra den korte tekst. Det øger dine chancer for, at fondsmedarbejderen læser den vedhæftede projektbeskrivelse.

Hvis kravet fra fonden er, at du sender en projektbeskrivelse per mail eller post, så giv dig tid til at skrive et kort resumé, der opfylder samme krav som ovenfor.

Forestil dig at fondsmedarbejderen måske blot har 5-10 minutter til at vurdere om din ansøgning er en nærmere vurdering værd. Som fondsmedarbejder er man trænet i at se de punkter i ansøgningen, som kan resultere i afslag, og hvis noget er dårligt belyst.

Få hjælp til at formulere dig.

Fra en anden projektdeltager, fra en god ven – gerne en udefra, som skal kunne forstå projektets mål uden nærmere forklaringer.

Har du brug for et professionelt blik på din ansøgning, før du sender den afsted, så indgår det også i de ydelser, jeg kan tilbyde.

Vil du lære mere om hvordan du søger fonde inklusive vores procesmodel, så kom med på fundraisingkursus.

Procesmodellen er også beskrevet i fundraisinghåndbogen, som du kan købe her.