Fondene går naturligvis op i, hvem og hvor mange de potentielt hjælper ved at bevilge støtte til et bestemt projekt. Så hvis I er en kajakklub med 100 medlemmer, der gerne vil have et nyt klubhus til 12 mio., får I et problem med at overbevise fondene, som helt sikkert vil spørge: ”Hvorfor skal vi støtte så dyrt et projekt, der kommer så få til gavn?”

Svaret på det spørgsmål er brugerinvolvering og partnerskaber! Kajakklubben skal åbne deres nye hus op og invitere andre brugere indenfor – det kan være andre foreninger, uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder og helt almindelig borgere.

At åbne op og dele faciliteter med andre er ikke bare noget, man skal gøre til ære for fondene – mere af nød end af lyst….. Samarbejde og samskabelse med andre brugere er en udviklende proces som smitter positivt af på alle. I eksemplet ovenfor vil kajakklubben få mulighed for at vise andre deres sportsgren – og vil sandsynligvis få en række nye og yngre medlemmer igennem samarbejdet med skoler og uddannelsesinstitutioner.

 HVORDAN VISER JEG BEHOVET FOR MIT PROJEKT?

Fondene er optagede af, om der er et reelt behov for dit projekt. Ellers er projektet jo ikke deres investering værd. Det kan du selvfølgelig sandsynliggøre gennem dine egne tidligere erfaringer med målgruppen og en baggrundsbeskrivelse, der viser problemets omfang med tal og statistikker.

Men endnu bedre er det at få nogle aftagere eller meningsdannere til at fortælle de fonde, som du ønsker at søge, at det her er en god ide, at de ser et klart behov for dit projekt og den forskel det kan gøre. På den måde fortæller andre anerkendte parter, at du har fat i en rigtig idé, og at de gerne vil samarbejde med dig.

 HVORDAN OPBYGGER MAN ET STÆRKT PARTNERSKAB?

Og hvem er så de anerkendte partnere, der skal kunne lide og støtte dit projekt for at få gennemslagskraft hos fondene?

Ja, det er i princippet alle, der har erfaring eller berøring med projektets målgruppe.

For eksempel ville Dansk Firmaidrætsforbund gerne lave sundhedsprojekter på erhvervsskolerne. Centrale interessenter er selvfølgelig erhvervsskolerne selv samt eleverne, som har deres egen elevorganisation. Desuden var bl.a. produktionsskoler og SoSu-området interesseret i at være med (tilsvarende målgruppe). PenSam og FOA, der organiserer medlemmer inden for SoSu-området havde erfaring med kampagner, og Psykiatrifonden kunne bidrage omkring mental sundhed. Desuden kom der en forskergruppe med fra Syddansk Universitet, som skulle dokumentere resultaterne af kampagnen. Tilsammen udgør de et partnerskab, som sammen har større mulighed for at forandre noget reelt både på elevernes livsstil og frafaldsprocenterne på danske erhvervsskoler. Resultatet af ansøgningen, som Bigum Consult var konsulent på, var at partnerskabet fik 5 mio.kr. af Sundhedsministeriet til deres fælles projekt.

HVORDAN FORDELES ROLLERNE?

Det var et eksempel på et partnerskab, hvor udvalgte samarbejdspartnere kan være med til at garantere kvalitet og rækkevidde af dit projekt. Disse partnere er med til at udforme ansøgningen og får en rolle i projektgennemførelsen. Her forventer du, at de både bidrager til ressourcerne i projektet OG de modtager måske også en del af den kommende projektstøtte for deres andel i projektet. De er med andre ord medansvarlige for projektets gennemførelse. Det er vigtigt at det fremgår af ansøgningen, hvorfor de er med i projektet, og hvilke kompetencer og ressourcer fagekspertviden el.lign. som de bidrager med.

FÅ EN STØTTESKRIVELSE

En mindre involverende, men stadig stærk måde at trække på eksterne er ved at få en støtteskrivelse fra dem. Støtteskrivelser er relevante fra fx fagpersoner eller eksperter, som har en særlig indsigt i problemområdet og fra myndigheder, som ikke selv har en direkte forpligtelse på området, men som gerne vil støtte dit projekt, fx fordi det gavner i dit lokalområde.

Grundskabelonen til en støtteskrivelse kan fx lyde sådan her:

“xx-organisation vil gerne med denne interessetilkendegivelse bekræfte sin fulde opbaking til projekt YY. Projektet er væsentligt for os, fordi……”. Støtteskrivelsen kan være en egentlig skrivelse, som laves på brevpapir og med kontaktperson og vedhæftes som et bilag til ansøgningen.

…. ELLER ET FORORD FRA BORGMESTEREN

Den kan også sættes ind som et forord fx fra borgmesteren, hvis der er tale om et større ansøgning. Se eksempel her Prospekt fra Bornholms Museumscenter, som Bigum Consult har været med til at udforme.

I næste blogindlæg giver jeg dig en tjekliste til, hvordan du planlægger din næste brugerworkshop, så du får brugernes idéer og synspunkter med ind i processen. På den måde får du både et projekt, som er tilpasset brugernes reelle behov OG du får lettere ved at overbevise fondene.