Der er mennesker involveret i både  fondssøgning og i behandling af din ansøgning. Læs med her og få fem gode grunde til at du risikerer at få afslag på din fondsansøgning.

Når du læser med her, er du sandsynligvis projektejer eller idémager til et projekt, som I meget gerne vil skaffe finansiering til. Jeres motivation er formodentlig at gøre en forskel for dit lokalsamfund eller i din organisation, at ændre en uretfærdighed i verden eller noget lignende. I den fond eller de fonde, som I vælger at søge, sidder der  fondsmedarbejdere. De har som succeskriterie netop at finde de projekter i ansøgningsbunken, som svarer til fondens forestillinger om, hvilken forskel de gerne vil gøre. Det er, når disse to sæt ambitioner matcher, den søde musik og det gode projekt opstår.

Det lyder jo ikke så svært! Og alligevel går det ofte galt: I mange fonde og puljer gives der kun projektmidler til 9 ud af 10 ansøgninger.

Her er mit bud på nogle klassiske OG menneskelige situationer, hvor det kan gå galt, og du kan ende med at modtage et afslag.

1. I har ikke sat tid nok af til at gøre ansøgningen helt færdig

Projektejer: Nu har vi været i gang i flere uger. Vi har talt med både brugere, naboer og med kommunen. Vi har skrevet projektbeskrivelsen om nogle gange og kæmpet med at tilpasse indholdet til det elektroniske ansøgningsformat. NU er vi trætte, ansøgningen skal bare afsted, og hvis fonden vil vide mere, så kan de jo ringe og spørge.

Fonden: Det ansøgte felt passer til vores strategi, men der er ikke helt styr på målgruppen og ansøger har ikke redegjort for, hvordan projektet er unikt, og hvorfor de er de rigtige til at løfte projektet. Der er ikke tid og ressourcer til at vende tilbage til ansøger for en uddybning.

Det kedelige resultat: Afslag.

2. I får ikke forklaret jeres WHY tydeligt nok.

Projektejer: Vi har styr på projektets hovedaktiviteter og HVAD vi gerne vil lave. Vi ved også godt med os selv HVORFOR vi som organisation er sat i verden, og HVORFOR projektet er vigtigt, men det kommer ikke tydeligt frem i afsnittet om vision og formål.  (Eksempel: De ved, hvad de gerne vil gøre (fx lave mad med børn og unge), de ved også hvordan (en madskole i Nordjylland), men deres HVORFOR halter det med (hjælpe børn til at leve et sundere liv)).

Fonden: Kan godt se, HVAD ansøger gerne vil lave for de søgte midler og egentlig også HVORDAN. Men HVORFOR er det vigtigt at støtte netop dette projekt og hvorfor har de sendt det netop til vores fond?

Resultat: Et utydeligt HVORFOR ender ofte i afslag.

3. Copy paste er forbudt

Projektejer: Pyh, nu har vi skrevet en god projektbeskrivelse. Den sender vi lige til den lange liste af fonde, som studentermedhjælperen har lavet til os. Og så håber vi det bedste. Ups, glemte vi at ændre navnet på fonden i den sidste ansøgning?

Fonden: Øh, hvorfor mon ansøger mener, at vi er den rigtige fond til dette projekt. Har de mon læst vores strategi? Vi vil gerne arbejde med grundige og seriøse mennesker, så…..

Resultat: Afslag.

4. Du har glemt at tjekke, hvor meget fonden uddeler om året.

Projektejer: Perfekt fond – lige vores formål de støtter. Afsted med en ansøgning på 5 mio.kr.

Fond: Hov, der landede en ansøgning på 5 mio.kr. Vi uddeler 7,5 mio.kr. om året. Og den største bevilling vi hidtil har givet var på 600.000 kr. Vi kan godt lide, at mange forskellige projekter får gavn af vores penge.

Resultat: Afslag.

5. Du har lavet formelle fejl ved indsendelsen af din fonsansøgning.

Projektejer: Pyh, hver fond har forskellige måder, de foretrækker at modtage ansøgninger på. Papir, elektronisk, forskellige ansøgningsskemaer, forskellige vejledninger til hver fond. Ups, vi glemte at udfylde alle felter og det smuttede vist også at vedhæfte de krævede bilag til en af fondene.

Fond: Hov, den ansøgning ser lidt sjusket ud. Mon ansøger agerer lige sådan i forvaltningen af betroede midler?

Resultat: Afslag.

Du kan sikre dig ved at sætte god tid af til fondssøgning – processen er krævende. Du kan også tage en professionel fundraiser med som rådgiver i hele eller dele af processen.