Fundraising hvordan – kan jeg gøre det selv?
Det korte svar er JA.
Og det andet korte svar er NEJ.
For det kommer helt an på hvem du er, hvad du ved og hvor meget tid du har.
Det kommer også an på din branche, din organisationsform og din motivation for at
skulle bruge eksterne midler til at realisere dit projekt.
Faktisk er DU den bedste til at besvare spørgsmålet.
Her får du en liste over ingredienser til en vellykket fundraisingproces.
Arbejdet med fundraising består af følgende punkter:
- at have en god og helst samfundsgavnlig idé
- at blive skarp på, hvilken målgruppe du kan hjælpe med dit projekt
- at have en organisation, som er klar til at løfte projektet og til at udvikle sig med det
- at finde en eller flere fonde, som mht. formål er oplagte match
- at vise, hvordan projektet er unikt
- at blive helt tydelig på projektets HVORFOR og sin motivation for at ville projektet
- at lægge en god fondsstrategi og en tilsvarende finansieringsplan
- at have de rette samarbejdspartnere, som kan supplere egne kompetencer
- at vise, at der er behov for netop dette projekt, og at nogen er klar til at aftage løsningerne
- at vide, hvordan projektet skal synliggøres og evalueres, så det kommer til gavn for flest muligt
- at skrive en god og velformuleret ansøgning, der afspejler dine overvejelser ovenfor.
Hvis du har fuldstændig fod på ovenstående, så er det bare om at komme i gang….
Fundraising hvordan?
Er du helt grøn, og ved du ikke hvad halvdelen af begreberne herover betyder, så bør du få hjælp til din fundraising.
Befinder du dig et sted midt imellem, så kan du med lidt undervisning eller rådgivning godt varetage nogle af punkterne selv, men du skal vurdere, hvor din tid er givet bedst ud. (Har I overskud til både at udvikle projektet OG sikre alle detaljer i forhold til fundraisingprocessen, eller er der andre vigtige opgaver, som må nedprioriteres imens?)
Hvis du har brug for undervisning
Eller rådgivning
Eller er grøn på området,
så kan jeg hjælpe dig…..
En ting er sikkert – hvis du gerne vil have succes med dine fondsansøgninger, så kommer du ikke udenom at sætte dig ind i principperne og processen i fundraising.
Du kan nu træffe dit valg og komme videre til uddybende info: