Fonde med og uden telefonnummer

Skal du ringe til fonden før du ansøger? Få tips her til hvornår du skal ringe.

Antager du også, at samspillet med en fond består i, at du læser om deres uddelingsområde på nettet, skriver en ansøgning og nogen tid efter får besked om, at du har fået penge (JUHU) eller afslag (ØV)?

Så læs med her, for er mange gode grunde til at forberede sig til en helt anderledes oplevelse. I en blogserie belyser jeg forskellige aspekter i at dialog med fondene – og skriver også lidt om, hvornår det ikke er relevant.

Fonde er meget forskellige. Bedst som man tror man har fanget, hvordan en fond arbejder, så opdager man at den næste går til tingene på en lidt anden måde. Så som ansøger må man være fleksibel i sin tilgang og i dialogen indrette sig efter, hvordan de forskellige fonde er klar til at komme i kontakt med sine ansøgere.

Her får du en forsimplet oversigt over, hvordan du skal forholde dig til forskellige fondstyper med og uden telefonnummer:

	Reaktiv fond	Proaktiv fond
Med telefonnummer	Det kan være en god idé at ringe, særligt hvis projektet ligger lidt på kanten af fondens støtteområde. Lav et kort pitch og hav forberedt et par gode spørgsmål, der bidrager til at afklare, om det er denne fond du skal bruge krudt på at udvikle en ansøgning til.	Du skal ringe og pitche dit projekt før du skriver ansøgning. Proaktive fonde kender problemstillinger og aktører i det område de støtter og kan give værdifulde råd og stille vigtige spørgsmål.
Uden telefonnummer	Du sender bare en ansøgning, hvis dit projekt passer til støtteområdet.	Alle proaktive fonde har telefonnumre, men nogen foretrækker, at du sender et kort skriv på forhånd. Så melder de tilbage til dig, om de mener, at det er relevant for dig at sende en ansøgning.

Skemaet herover er en forsimplet udgave af den ret så komplicerede fondsverden.

Med reaktive fonde mener jeg her fonde, som ikke er direkte aktivt opsøgende på nye projekter og ikke har et større sekretariat. I mange særligt mindre fonde varetages sekretariatsfunktionen af en advokatsekretær eller bankfuldmægtig, som varetager fondsopgaverne mellem andre opgaver. Hun kender godt bestyrelsens beslutningsmønster, men hendes mulighed for indflydelse er begrænset. Det kan alligevel absolut være en opringning værd.

De proaktive fonde har en klar idé om, hvilken forskel de gerne vil gøre i verden og de bidrager selv aktivt hertil. Deres virke hviler på en fundats, en strategi og ofte en række fokusområder og måske målrettede opslag inden for specifikke områder. Strategien er ofte dynamisk, så der med mellemrum skiftes fokus fagligt, geografisk m.v.

De proaktive fonde har ofte velbemandede sekretariater med fagfolk, der kender støtteområderne og mange af aktørerne. De vil derfor kunne spørge dig, om du kender til andre lignende projekter og organisationer. Måske er det relevant at samarbejde med dem. Eller de har lige fået penge til noget tilsvarende.

Telefonnummer eller ej er her symbol for, hvor let fonden er at komme i kontakt med. Reaktive fonde med et lille sekretariat har måske kun et enkelt telefonnummer. I de store proaktive fonde kan du let finde den fagperson, der er ansvarlig inden for dit interesseområde.

Eksempler på proaktive fonde finder du blandt de store fonde fx APMøller (social indsats og folkeskolen), Novo Nordisk Fonden og Trygfonden. Blandt de mindre men proaktive fonde finder du fx Spar Nord Fonden og Liljenborgfonden.

Eksempler på fonde, der gerne modtager eller forlanger en forhåndstilkendegivelse er Egmontfonden og Nordea-fonden.

Næste blogindlæg kommer til at handle om, hvordan du forbereder dig til at tage den første indledende kontakt til fonden.

Vil du lære mere om hvordan du griber dialogen med fondene an, så følg med i denne blogserie og kom med på fundraisingkursus.